alle kendte livsformer kræver jern. Mange proteiner i levende væsener indeholder bundne jernioner; disse er en vigtig underklasse af metalloproteinerne. Som eksempler kan nævnes hæmoglobin, ferredo .in og cytokromer.
disse proteiner udfører deres vitale funktioner takket være den relativt lette omskiftning af jernatomet mellem +2 og +3 tilstande. Hæmoglobin bærer for eksempel ilt i blodet ved at binde et molekyle o
2 til jernatomet, der danner o .yhemoglobin., I processen mister jernkernen(II) i hæmoglobin en elektron for at blive jern (III), mens iltmolekylet omdannes til supero .idanionen O−
utilstrækkeligt jern i den menneskelige diæt forårsager anæmi. Dyr og mennesker kan få det nødvendige jern fra fødevarer, der indeholder det i assimilerbar form, såsom kød. Andre organismer skal få deres jern fra miljøet. Men, strygejern tendens til at danne meget tungtopløseligt jern(III) – oxider/hydroxider i aerob (iltet) miljø, især i kalkholdig jord., Planter(undtagen Græsser) løser dette problem ved at tilskynde væksten omkring deres rødder af visse bakterier, der reducerer jern(III) til opløseligt jern (II). (Bakterier og græs udskiller i stedet forbindelser kaldet siderophorer, der danner opløselige komplekser med jern(III).af samme grund er jern meget knap i havvand og er ofte den begrænsende faktor for væksten af de mikroskopiske planter (fytoplankton), der er grundlaget for den marine fødevarebane., Denne kendsgerning blev dramatisk demonstreret ved et eksperiment, hvor et stort område af havoverfladen blev sprøjtet med opløselige jern(II) salte, specifikt jern(II) sulfat. Efter flere dage blomstrede fytoplanktonet inden for det behandlede område i en sådan grad, at effekten var synlig fra det ydre rum. Denne gødningsproces er blevet foreslået som et middel til at afbøde atmosfærens kuldio .idindhold.
Pourbaix-diagram af vandige strygejern
